Skal jeres chatbot oplyse, at den er en AI? Ja, siden august 2026

Ja. Siden 2. august 2026 skal brugere, der skriver eller taler med en chatbot, gøres opmærksom på, at de har med et AI-system at gøre og ikke et menneske. Kravet står i AI-forordningens artikel 50 og gælder også en simpel supportbot på forsiden.

Samtidig skal AI-genereret indhold mærkes. Resten af artiklen forklarer, hvad det betyder i praksis for en dansk virksomhed.

Hvad kravet dækker

Artikel 50 handler om gennemsigtighed. Grundtanken er, at folk skal kunne se, hvornår de har med AI at gøre.

Det rammer to ting, som mange danske virksomheder har uden at tænke over det:

Chatbots og andre systemer, folk taler med. Har I en bot, der svarer på spørgsmål på hjemmesiden, skal brugeren oplyses om det. Det gælder, uanset om botten er købt som en færdig løsning eller bygget af jeres webbureau.

AI-genereret indhold. Billeder, lyd og video, der er skabt eller redigeret med AI, skal mærkes tydeligt. Det gælder især indhold, der ligner virkelige personer eller begivenheder.

Hvad I konkret skal gøre

På chatbotten: en linje, der siger, at man chatter med en automatisk assistent. Den skal stå, før samtalen går i gang, ikke gemt i vilkårene. En sætning i botboblens første besked er nok.

På AI-billeder i markedsføringen: en synlig mærkning. Der er også krav om maskinlæsbar mærkning, altså information gemt i selve filen. For systemer, der var på markedet før 2. august 2026, gælder den del først fra 2. december 2026.

Bruger I et værktøj, I har købt: spørg leverandøren, hvordan de håndterer kravet. Mange chatbot-leverandører har allerede indbygget en oplysning, men den er ikke altid slået til som standard.

Hvad det koster at lade være

Manglende overholdelse af gennemsigtighedskravene kan udløse bøder på op til 15 mio. EUR eller 3 pct. af den globale omsætning.

Tallet lyder voldsomt for en dansk SMV, og det er ikke sandsynligt, at en mindre virksomhed rammes af den slags. Men rettelsen tager typisk under en time, så der er ingen grund til at bruge tid på at vurdere risikoen i stedet for bare at gøre det.

Hvad der ikke er ændret

Gennemsigtighedskravene er ikke et krav om at holde op med at bruge AI, og de er ikke en godkendelsesordning. Der skal ikke søges om noget, og der skal ikke registreres noget hos en myndighed.

De tunge krav i AI-forordningen gælder højrisiko-systemer, og de er udskudt til 2. december 2027 og 2. august 2028. En chatbot på en hjemmeside er ikke højrisiko.

Hvem fører tilsyn

Digitaliseringsstyrelsen er tilsynsmyndighed for AI-forordningen i Danmark. Behandler chatbotten personoplysninger, hvilket den ofte gør, gælder databeskyttelsesreglerne oveni, og dem fører Datatilsynet tilsyn med.

Chatbotten er også et GDPR-spørgsmål

Det overses ofte, fordi opmærksomheden lige nu ligger på AI-forordningen. En chatbot, der modtager navne, mailadresser eller beskrivelser af en kundes sag, behandler personoplysninger.

Det betyder, at leverandøren er databehandler, at der skal være en 🔗databehandleraftale🔗, og at behandlingen skal stå i 🔗fortegnelsen over behandlingsaktiviteter🔗. Ligger leverandøren uden for EU, skal overførslen have et grundlag.

Med andre ord: oplysningen om, at botten er en AI, er den lette del. Dokumentationen bagved er den, der tager tid, og den er et krav uanset AI-forordningen.

FAKTIVE-platformen laver den dokumentation for de systemer, virksomheden bruger, herunder fortegnelsen over behandlingsaktiviteter, databehandleraftaler og leverandøroverblik.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder det også en simpel supportbot? Ja. Kravet knytter sig til, at brugeren interagerer med et AI-system, ikke til hvor avanceret systemet er. En bot, der svarer på fem standardspørgsmål, er også omfattet.

Skal AI-billeder i vores markedsføring mærkes? AI-genereret eller AI-redigeret indhold skal mærkes tydeligt, og det gælder især indhold, der ligner virkelige personer eller begivenheder. Kravet om maskinlæsbar mærkning gælder for systemer, der var på markedet før 2. august 2026, først fra 2. december 2026.

Hvad med indhold, vi udgav før august 2026? Kravene gælder fra ikrafttrædelsen. For systemer, der allerede var på markedet, er der en overgangsperiode på den maskinlæsbare del frem til 2. december 2026. Er I i tvivl om ældre materiale, er den enkleste vej at mærke det, I stadig bruger aktivt.

Skal vi søge om tilladelse eller registrere chatbotten? Nej. Gennemsigtighedskravene er en oplysningspligt, ikke en godkendelsesordning. Der er ikke noget at ansøge om.

Er en chatbot et højrisiko-AI-system? Nej. En almindelig supportbot er ikke højrisiko. Kravene til højrisiko-systemer gælder i øvrigt først fra 2. december 2027 og 2. august 2028.

Denne artikel er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Hvilke krav der præcist gælder for jeres virksomhed, afhænger af sektor, størrelse og risiko.

Senest opdateret: 22. august 2026.