SIKKERHED · 6 MIN. LÆSNING
Alle i Danmark skal forberede sig på cyberangreb. Her er hvorfor
Statsministeren beder alle forberede sig på cyberangreb. Vi forklarer hvorfor, og giver 8 konkrete skridt til din virksomhed.
Kort svar: Fordi truslen er steget markant. Myndighederne har hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb til høj, og efteråret har budt på angreb, der har ramt næsten alle danskere. Det gælder ikke kun staten. Det gælder også helt almindelige virksomheder.
Tirsdag 3. november 2026 åbnede Mette Frederiksen spørgetimen i Folketinget med en klar besked: "Alle i Danmark skal forberede sig på cyberangreb og hybridangreb." Hun kaldte de seneste måneders angreb på Danmark og andre europæiske lande "dybt bekymrende".
Hendes begrundelse var kort: "Vi er et af verdens mest digitaliserede lande, og derfor skal sikkerheden følge med." Hun forventer, at myndighederne skruer op for cybersikkerheden, og opfordrede alle til at være ekstra opmærksomme.
Hvorfor hun melder sådan ud
Udmeldingen kommer seks uger efter, at myndighederne officielt hævede trusselsniveauet. Den 24. september 2026 hævede Styrelsen for Samfundssikkerhed truslen fra destruktive cyberangreb fra middel til høj.
Begrundelsen var usædvanlig direkte:
Rusland: Det vurderes sandsynligt, at Rusland vil forsøge at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark.
Hybridkrig: Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland vil intensivere hybridkrigen mod Vesten og NATO i de kommende måneder.
Sabotage: PET har konstateret konkret russisk planlægning og forberedelse af sabotage mod Danmark.
Det er sket før: I slutningen af 2024 manipulerede pro-russiske hackere vandtrykket i et mindre dansk vandværk, og 450 husstande stod uden vand. I december 2025 blev et stort destruktivt angreb mod den polske energisektor afværget.
Destruktive angreb er ikke datatyveri. Formålet er at ødelægge, lamme og skabe utryghed. Når statsministeren siger "alle", er det fordi angriberne ikke kun går efter ministerier, men efter de systemer og leverandører, som hele samfundet står på.
Efteråret, der fik det til at ske
CPR-registret: ca. 8,8 millioner personer
I september 2026 hentede uvedkommende navne, adresser og CPR-numre på omkring 8,8 millioner personer. Det skete ved at misbruge en mindre dansk virksomheds lovlige adgang til CPR. Læs mere i vores artikel Er dit CPR-nummer lækket? Det skal du gøre nu.
Københavns Universitet: ca. 525.000 personer
Hackere fik adgang til navne, CPR-numre, telefonnumre og private mailadresser på studerende og ansatte. Universitetet har anmeldt bruddet til Datatilsynet.
Supermarkeder: køleanlæg overtaget
Natten til 12. oktober 2026 blev køleanlæg i hundredvis af franske supermarkeder fjernstyret og varmet op, så varerne måtte smides ud. Angrebet gik gennem Danfoss-kølestyringer. Ingeniøren har fundet over 50 lignende anlæg i Danmark, som kan nås direkte fra internettet.
Mønstret går igen: Angriberne kom sjældent ind gennem hoveddøren. De kom ind via en leverandør, en glemt adgang, et svagt password eller et anlæg, der stod åbent på internettet. Det er netop de svagheder, der findes i helt almindelige danske virksomheder.
Hvad det betyder for din virksomhed
Du behøver ikke være et ministerium for at blive ramt. Angreb i en hybridkrig handler om at skabe uro bredt i samfundet, og så er små og mellemstore virksomheder både mål og indgang.
Du er en del af nogens forsyningskæde. CPR-sagen viser, at én mindre virksomheds adgang kan blive vejen ind til millioners data.
Dine maskiner er også computere. Køleanlæg, ventilation, adgangskontrol og kameraer, der er koblet på internettet, kan fjernstyres, hvis de ikke er opdateret og beskyttet.
Gamle adgange lever videre. Tidligere medarbejdere, gamle konsulenter og glemte testkonti er en klassisk indgang.
Du har et ansvar for persondata. Bliver kunders eller medarbejderes oplysninger lækket, skal det som udgangspunkt anmeldes til Datatilsynet inden for 72 timer efter GDPR.
Det er ikke en grund til panik. Det er en grund til at få styr på det grundlæggende, før det bliver aktuelt.
Sådan forbereder du virksomheden
Slå to-faktor-login til overalt. Mail, regnskab, bank, fjernadgang og alle systemer med kunde- eller persondata.
Ryd op i adgange. Luk konti for tidligere medarbejdere og konsulenter, og gennemgå hvem der har adgang til hvad. Ingen delte eller simple passwords.
Kortlæg det, der hænger på nettet. Køleanlæg, kameraer, routere og styringer skal opdateres, have skiftet standard-password og helst ikke stå direkte på internettet.
Opdatér alt. Computere, telefoner, servere og firmware. Slå automatiske opdateringer til, hvor det kan lade sig gøre.
Hav backup, der virker. Mindst én kopi skal være adskilt fra netværket, og I skal have testet, at I kan lægge den tilbage.
Lav en nødplan på én side. Hvem ringer I til, hvem træffer beslutninger, og hvordan anmelder I et brud til Datatilsynet inden for 72 timer? Se også Jeres server er hacket. Det gør I de første 10 minutter.
Tal med medarbejderne. Phishing og falske opkald er stadig den mest brugte vej ind. Et kort møde om, hvad man gør ved mistænkelige henvendelser, flytter meget.
Stil krav til leverandørerne. Spørg jeres IT-leverandør og andre med adgang til jeres systemer, hvordan de beskytter den adgang.
Hvordan BestSecurity kan hjælpe
Statsministerens opfordring er ikke ment som skræmmekampagne. Den er en påmindelse om, at sikkerhed nu er en del af at drive virksomhed i Danmark.
BestSecurity har siden 2017 hjulpet danske virksomheder med cybersikkerhed og GDPR, og vi er D-mærket. Vi kan hjælpe jer med at finde de svage punkter, få styr på adgange og udstyr og have en plan klar, hvis uheldet er ude.
Ring til os på 82 82 82 95, så tager vi en uforpligtende snak om, hvor I står.